Gæstekøkken og vaskeri


Gæstekøkkenet er til fri afbenyttelse for vandrerhjemmets gæster. Med din værelsesnøgle kan du låse dig ind og ud døgnet rundt.

Gæstekøkkenet er forbeholdt enkeltpersoner og familier, som selv ønsker at stå for forplejning under opholdet, og gæstekøkkenet kan derfor ikke anvendes af grupper.

I køkkenet er følgende til rådighed:

  • Borde og stole
  • Køle & fryseskab
  • Mikrobælgeovn
  • Komfur med ovn
  • Kaffemaskine og el-kedel
  • Potter og pander
  • Opvaskemaskine
Køkkengrej og service må du selv medbringe, hvis du vil være sikker på at der er nok. Det er meget vanskeligt at holde køkkenet fyldt op med køkkengrej og service, men der er altid lidt.

Vi anbefaler at du køber engangsservice kan købes i kiosken, det er en meget hygiejnisk løsning. Vi sælger sæt til 2 eller 5 personer med tallerkener, krus og bestik.

Der ingen myndighedsgodkendelser af køkkenet - det vil i sagens natur være meget svært at få alle til at overholde en såkaldt "Plan for Egenkontrol". Derfor er det ikke tilladt at anvende køkkenet til tilberedning af mad til grupper. Vi kan ikke tage ansvaret for eller lægge ryg til kritik, hvis eksempelvis der sker en salmonella forgiftning af en hel gruppe.
I vores vaskeri er der flere vaskemaskiner og tørretumblere.

En vask varer ca. 5 kvarter, tørretumbleren ca. en time. Du kan se på displayet på maskinen, hvor længe det varer.

Vaskeriet har stort set åbent døgnet rundt - din værelsesnøglen åbner ind til vaskeriet.

Vaskeriet må gerne benyttes af alle gæster på Aalborg vandrerhjem og Aalborg Camping, derudover har vi en aftale med sejlklubben om, at deres gæster også må benytte vaskeriet.

Sæbe og vaske- / tørrebilleter købes i kiosken.